F2 release 13.4 er frigivet

Kære alle

F2 version 13.4 er frigivet og release notes er tilgængelige på vores dokumentationsside, F2 Docs. Du kan finde direkte links til release notes her:

Besøg F2 Docs for de fulde beskrivelser af forbedringer og fejl samt billeder.
Nedenfor kan du se udvalgte opdateringer:

  • F2 Basis - dokumenter:
    Sektionen “PDF” i egenskabsdialogen vises ikke længere for importerede PDF-filer. Dialogen er dermed forenklet.
  • F2 Basis - ydelse:
    Ydelsen er forbedret, når du udfører handlinger med et stort antal akter via drag and drop i hovedvinduet.
  • F2 Basis - parter:
    Vinduet “Redigér distributionsliste” er nu et modalvindue, så F2 fungerer mere hensigtsmæssigt, når du redigerer distributionslister.
  • F2 Manager og F2 Manager 2:
    Ad hoc-møder sorteres nu efter mødetidspunkt i stedet for oprettelsestidspunkt i dropdown-menuen på fanen “F2 Manager” i sagsvinduet.

Husk, at du altid kan tilgå F2 Docs med blandt andet brugermanualer og release notes via knappen “F2 Docs” direkte i F2. Den er placeret under fanen ’Hjælp’ i topmenuen i F2 hovedvinduet. Prøv også F1 på tastaturet.


Mvh
Anette Stang-Pedersen
asp@cbrain.com