Bid Manager til softwarevirksomhed i vækst

Fuldtid
Nordhavn, København Ø
Bid management

Brænder du for at arbejde med tilbudsskrivning og markedsdialog i forbindelse med offentlige IT-udbud? Som vores nye Bid Manager bliver du den, der får tilbudsprocesserne til at hænge sammen – fra første udbud til endelig aflevering.

Du bliver en central spiller i vores dedikerede team, og får ansvar for at styre tilbud på spændende og komplekse software projekter.

I cBrain leverer vi software til regeringer, der hjælper dem med at modernisere og effektivisere deres arbejdsprocesser. Vores software platform gør det muligt for myndigheder at gennemføre digital transformation hurtigere og mere omkostningseffektivt end traditionelle IT-projekter. Vi har en stærk position i Danmark og Tyskland og vækster internationalt

Din rolle

Som Bid Manager bliver du en central del af vores tilbuds- og presales-team. Din hovedopgave bliver at drive og bidrage til tilbudsskrivning, besvare kundehenvendelser, deltage i markedsafklaringer og forhandlingsmøder. Du vil spille en vigtig rolle i både besvarelse af kundehenvendelser, udarbejdelse af funktionelle og ikke-funktionelle krav-besvarelser, samt design af løsningsarkitektur i samarbejde med salg og produktudvikling.

Dine primære opgaver vil være:

  • Tilbudsskrivning & kundebesvarelser: Udarbejde og besvare tilbud, herunder både funktionelle og ikke-funktionelle krav i offentlige udbud
  • Løsningsdesign & arkitektur: Definere og beskrive, hvordan cBrains software kan implementeres og tilpasses kundernes behov i dialoger og tilbud med udgangspunkt i vores standardtekster
  • Håndtering af ikke-funktionelle krav: Med udgangspunkt i vores standardtekster at besvare tekniske krav inden for sikkerhed, skalerbarhed, compliance og drift i forbindelse med tilbud og kundedialoger
  • Samarbejde med salg & produktudvikling: Sikre en rød tråd mellem kundekrav, tekniske løsninger og overensstemmelser med vores product management team.
  • Sikre fremdrift: Drive tilbudsteams og sikre at alle bidrager med en høj kvalitet i vores besvarelser

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har:

  • 3 til 8 års erfaring som Bid Manager
  • Erfaring med tilbudsskrivning og teknisk rådgivning der omhandler software, enten standard software eller kunde specifikke løsninger - gerne til den offentlige sektor
  • En analytisk og struktureret tilgang til arbejdet
  • Evnen til at samarbejde på tværs af organisationen og formidle tekniske løsninger til både tekniske og ikke-tekniske stakeholders.
  • En relevant videregående uddannelse inden for IT, ingeniørvidenskab, eller lignende.
  • Stærke kommunikationsevner og er flydende på dansk og engelsk (både mundtligt og skriftligt). Tysk vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring med softwareplatforme og teknologi, gerne i offentlige miljøer – f.eks. kendskab til offentlig referencearkitektur, basisregistre, cloud-arkitekturer (AWS og Azure), og Agile udviklingsprocesser
  • En god portion humor – vi lægger vægt på at fejre succeser og håndtere udfordringer med en positiv tilgang.

Hvorfor vælge cBrain?

Hos cBrain bliver du en del af en innovativ virksomhed, der skaber reel værdi for regeringer verden over. Vi arbejder på at revolutionere en af verdens største industrier – den offentlige IT-sektor– og bruger teknologi til at gøre offentlige myndigheder mere effektive.

Vi tilbyder:

  • En stejl læringskurve, hvor du hurtigt opnår dyb indsigt i vores løsninger og teknologier
  • En dynamisk og fleksibel arbejdsplads. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsmodel, hvor der er frihed under ansvar
  • Eksponering til seniorledelse og tværgående samarbejde med flere interessenter i organisationen
  • Et ambitiøst og tempofyldt miljø, hvor vi samtidig prioriterer fællesskab og sociale aktiviteter – vi hygger os bl.a. til vores fredagsbar og i forskellige sociale klubber

Vi er i dag omkring 230 medarbejdere, hvoraf 190 arbejder fra vores hovedkontor i København. Vi er på en spændende vækstrejse og leder efter talentfulde mennesker, der vil joine vores teams!

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Vice President Michael Wätjen, på mwa@cbrain.com eller tlf. 41882388.

For at ansøge, bedes du sende din motiverede ansøgning, eksamensudskrift og CV via knappen "Ansøg online".

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Apply now