
Organisatorisk forankring gav fundamentet for en hurtig og succesfuld implementering
Ved årsskiftet 2022-2023 implementerede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen F2 som EDRM-system og digitaliserede 10 processer på tværs af hele organisationen – alt sammen inden for bare fire måneder.
Projektet blev forankret i ledelsen som et organisatorisk forandringsinitiativ snarere end et it-projekt, hvilket betød, at fokus lå på at understøtte forretningsbehov og daglige arbejdsgange.
Den tilgang sikrede, at medarbejdere oplevede F2 som et værktøj til at lette deres arbejde – ikke som et rent teknologisk skift. Ledelsens opbakning og fælles ansvar for projektet på tværs af enhederne var afgørende for at skabe ejerskab, fremdrift og engagement fra start.