Mellemøsten og Nordafrika
Finansministeriet i De Forenede Arabiske Emirater

Udveksling af oplysninger på anmodning (EOIR) i forbindelse med internationale skatteundersøgelser

Introduktion
Finansministeriet har erstattet manuelle arbejdsgange med en digital EOIR-løsning, der sikrer effektiv, gennemsigtig og regeloverholdende udveksling af internationale skatteoplysninger
Case metrics
Nøgletal
3.500+
antal bilaterale aftaler om udveksling af skatteoplysninger globalt inden for rammerne af OECD
100%
af sagsaktivitetsdata gemt centralt i et fuldt kontrollerbart system
9
måneder fra projektstart til lancering
Udfordring

Manuelle processer hæmmede effektivitet og sporbarhed

Håndteringen af internationale anmodninger om skatteoplysninger (EOIR), baseret på OECD’s rammeaftale, foregik tidligere manuelt i Finansministeriet. Anmodninger fra udenlandske skattemyndigheder blev modtaget via e-mail eller brev og herefter håndteret gennem en kombination af Outlook, delte drev og Excel-ark. Dette gjorde det tidskrævende at holde styr på relaterede svar, særligt når en sag involverede flere anmodninger til forskellige danske myndigheder.

Manglen på en samlet digital arbejdsgang øgede risikoen for fejl, overskredne frister og manglende overholdelse af internationale forpligtelser. Et tidligere forsøg på at digitalisere processen med en SharePoint-løsning i 2016 mislykkedes, hvilket understregede behovet for en mere robust og specialiseret platform.

Løsning

En samlet digital platform til sikker og struktureret EOIR-behandling

Finansministeriet implementerede cBrains F2-platform for at skabe en fuldt digital løsning, der dækker hele processen fra modtagelse af en anmodning til endelig besvarelse. Systemet integrerer sags- og dokumentstyring med indbygget mail- og chatfunktion, så al kommunikation og dokumentation samles ét sted.

Strukturerede arbejdsgange med trinkontrol og tjeklister sikrer, at frister og krav overholdes. Skabelonmodulet automatiserer dokumentoprettelse med datafletning og standardiserede tekstelementer, mens avancerede søge- og rapporteringsværktøjer gør det let at finde både metadata og indhold. BI- og dashboardfunktioner giver ledelsen et realtidsbillede af alle sager, herunder status, deadlines og ressourceforbrug.

Resultat

Mere effektiv, gennemsigtig og compliant udveksling af oplysninger

Med EOIR-løsningen er anmodninger om skatteoplysninger nu samlet i et kontrolleret digitalt miljø, der reducerer kompleksiteten for sagsbehandlere og eliminerer behovet for spredte systemer. Automatiseringen af rutineopgaver frigør tid til at fokusere på selve sagsindholdet, mens realtidsoverblik sikrer bedre prioritering og overholdelse af frister. Gamle åbne sager er importeret i systemet, så ministeriet nu har en fuldstændig historik.

Resultatet er en hurtigere, mere sikker og gennemsigtig proces, der styrker Danmarks evne til at overholde OECD’s standarder og bidrager til, at skatteforpligtelser opfyldes korrekt på tværs af landegrænser.

Vil du se, hvad vi kan gøre for dig?

Fortæl os kort om din situation, så matcher vi dig med den rette ekspert. Vi tilbyder alt fra en uforpligtende samtale om dine digitaliseringsbehov til en gratis konsultation, hvor vi sammen gennemgår dine nuværende processer.
Tak, vi har modtaget din anmodning og vil kontakte dig snarest.
Åh nej! Noget gik galt under indsendelsen af formularen. Prøv venligst igen.