IT-administrator med fokus på Intern IT

Fuldtid
København Ø
Operations

Drivkraften blandt vores dygtige driftskonsulenter er at levere teknisk support af høj værdi til såvel kollegaer som kunder, og vi har brug for en til på holdet.

Du bliver en del af Operations teamet i cBrains Services-enhed. Efter et oplæringsforløb vil du indgå i teamets alsidige dagligdag med at afhjælpe tekniske problemer og optimere processer i kollegaers og kunders daglige drift.

Sparring, vidensdeling, dokumentation samt hands-on erfaring er vigtige elementer i din opbygning af kompetencer. Derudover vil du få interne og online træningsforløb i vores softwareprodukt F2.

Din rolle

Som IT-administrator bliver du en nøgleperson i vores Operations-team, hvor du er med til at sikre stabilitet og kvalitet i både interne systemer og kundeløsninger.

Din primære opgave bliver at sikre, at intern IT fungerer optimalt, samt at yde teknisk support til kollegaer i organisationen. Derudover får du mulighed for at bidrage til driften af cBrains forretningskritiske system, F2, og de tilhørende servermiljøer.

Du vil derfor arbejde i spændingsfeltet mellem:

  • Intern IT – sørge for, at kollegaer har de rette devices, fungerende IT- og AV-udstyr samt adgang til produktionssystemer.
  • IT-drift – overvågning, drift og fejlfinding på servere, applikationer og infrastruktur, så vi leverer premium service til vores kunder.

Eksempler på arbejdsopgaver:

Intern IT

  • Opsætning og vedligeholdelse af arbejdspladser
  • Drift og support af AV-udstyr i mødelokaler
  • Fejlfinding og teknisk support på diverse devices
  • IT-support til interne arrangementer
  • Asset Management og PC deployment
  • Bestilling af IT-udstyr samt lagerstyring
  • Onboarding, reboarding og offboarding af medarbejdere

Drift og infrastruktur

  • Drift og vedligeholdelses af interne kritiske systemer, såsom PDQ Deploy, MDT, patch management og lign.
  • Monitorering af kritisk infrastruktur og applikationer
  • Konfiguration, fejlsøgning og optimering på højt teknisk niveau
  • Arbejde med områder som Active Directory, Azure AD, Microsoft 365 og Exchange
  • Backup, sikkerhed og vedligeholdelse af kundeløsninger

Hvem er du?

  • Du har minimum 1 års erfaring fra en lignende rolle eller er nyuddannet IT-supporter
  • Du er serviceminded, løsningsorienteret og motiveres af at hjælpe andre
  • Du trives med mangeartede opgaver og i tæt kontakt med både kollegaer og kunder
  • Du har kendskab til eller erfaring med et eller flere af følgende teknologier: Windows Server, Active Directory, Certifikater og/eller IIS
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Du kan sikkerhedsgodkendes til graden hemmelig
  • Du har lyst til at lære, udvikle dig og bidrage til løbende forbedringer af set-up og processer

Vores kultur - Faglighed, Fællesskab og FNs Verdensmål

Hos cBrain forener vi høj faglighed med et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi trives – både fagligt og socialt. Derfor prioriterer vi en uformel kultur, hvor der er plads til både ambitioner, nytænkning og gode grin. Vi er en virksomhed med mange traditioner og vægter sociale events højt.

I cBrain tillægger vi bæredygtighed og klimamål stor betydning. Det er vores ambition at bidrage aktivt til grøn omstilling ved at levere digitale løsninger, der understøtter offentlige myndigheder i at nå deres klimamål. Samtidig arbejder vi systematisk på at integrere bæredygtighed i vores forretning og daglige drift.

Interesseret?

Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser allerede i dag via det nedenstående ansøgningslink. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Vi ser frem til at høre fra dig!

Apply now