Vil du være med til at drive succesfulde software projekter fremad?
cBrain er en central spiller i offentlig digitalisering med F2-platformen og vi leverer forretningskritiske systemer, der understøtter arbejdet for mere end 20.000 brugere fordelt mellem størstedelen af landets ministerier og styrelser samt en række udenlandske myndigheder. Til vores dygtige softwareudviklingsteams søger vi en projektkoordinator som skal hjælpe og med at sikre fremdriften i vores projekter.
Som projektkoordinator spiller du en central rolle i at koordinere og facilitere projekter, både store og små og vil være en aktiv del af samarbejdet internt i vores udviklingsafdeling, samt mellem afdelinger. Du vil bistå vores udviklingschef og arbejde tæt sammen med teamleads, udviklere og andre interessenter for at sikre at vores projekter kører succesfuldt.
Hvem er du?
- Du læser en længerevarende uddannelse, inden for IT og management, fx cand.it eller en anden relevant uddannelse.
- Du har en stærk forståelse for SCRUM, agile udviklingsmetoder og projektstyring.
- Du har erfaring med projektkoordinering og er vant til at arbejde struktureret samt evner at skabe overblik.
- Du er som person opsøgende, spørgende og har organisatorisk flair.
- Du er god til at sikre samarbejde på tværs af teams og afdelinger, samt understøtte fremdriften i projekter.
- Du trives med stakeholder management og er i stand til at kommunikere med interessenter både internt og eksternt.
- Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.
I rollen som projektkoordinator tilbyder vi dig:
- En central rolle i at sikre, at projekter forløber som planlagt, fra opstart, til milepælsleverancer.
- Tæt samarbejde med udviklingschef, teamleads, udviklere og andre interne interessenter.
- Stor frihed under ansvar.
- Alsidige opgaver, hvor du vil kunne bringe forskellige dele af din uddannelse og kompetencer i spil.
- En unik kultur, med højt til loftet og masser af sociale aktiviteter uden for arbejdet.
- Inspirerende omgivelser i vores domicil i Utzonhuset ved Kalkbrænderihavn.
- Lækker mad serveret af vores dygtige kokke i vores egen Bistro.
Kom godt fra start
I cBrain er det vigtigt, at du føler dig godt taget imod fra start. Efter et tilpasset introduktionsforløb til vores F2 platform, metode og processer samt vores værdier og kultur vil du opleve at cBrain er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og vi vægter vidensdeling og samarbejde på tværs af afdelinger højt.
Bliv en del af en faglig og social virksomhed i vækst’
Hos cBrain er vi fælles om en passion for software. Vi mødes på tværs af organisationen og tror på, at det er vigtigt, at vi har det sjovt sammen, samtidig med at vi er både ambitiøse og professionelle. Det styrker samarbejdet og arbejdsglæden.
Af samme grund sætter vi også stor pris på vores kollegaer og en uformel kultur. Det viser sig bl.a. ved, at vi har et bredt udvalg af medarbejderdrevne aktiviteter, så som løbeklub, badmintonklub, vinklub, brætspilklub og meget mere.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef, Alan Dickerson, via job@cbrain.com eller på tlf.: 7216 1811.
Er du interesseret så send ansøgning, CV samt karakterer hurtigst muligt via job@cbrain.com. Vi indkalder kandidater til samtale løbende.
Vi behandler kun direkte henvendelser, da vi ikke er interesserede i henvendelser fra rekrutteringsbureauer/recruitere.
Om cBrain
cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus grundlagt i 2002. Med vores F2-software hjælper vi offentlige myndigheder med at skabe målbar effektivisering gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser. Mere end 75 danske myndigheder, herunder størstedelen af de danske ministerier, har indført F2 som deres digitale platform.
cBrains målsætning er i fremtiden at etablere os i endnu flere lande samt levere klimasoftware til offentlige myndigheder, således at myndighederne digitalt og derved mere effektivt kan opnå deres klimamål.
Vi bor i Nordhavn og har i dag ca. 230 medarbejdere.