Project Manager til digitaliseringsprojekter

Fuldtid
Nordhavn, København Ø
Delivery

Vil du være leveringsansvarlig for innovativedigitaliseringsprojekter, hvor vi leverer prisvindende software? Som vores nye Project Manager vil du spille en central rolle i at levere software løsninger ihøj kvalitet, og du bliver en del af et fagligt stærkt team i en organisation, som er på en spændende vækstrejse.

Som Project Manager vil du sammen med et team af designere, udviklere og konsulenter levere digitaliseringsprojekter med fuld understøttelse af kundernes videns- og fagprocesser. Omdrejningspunktet i rollen bliver at levere projekter til tiden samtidig med, at du skal levere løsninger, der begejstrer vores kunder og bidrager til digitalisering i Danmark og resten af verden.

Vi forventer ikke, at du i forvejen er ekspert i vores platform F2®, men det er vigtigt, at du har erfaring med - og lyst til - at opnå en dyb forståelse af softwareløsninger, så du kan bringe løsninger i drift hos kunden. Succes i stillingen forudsætter, at du brænder for projektledelse af IT-udviklingsprojekter, kender til softwareudviklingsmetoder, trives med tæt kundesamarbejde samt forstår kundens arbejdsgange, så de kan omsættes til effektive softwareløsninger i intense implementeringsforløb.

Ansvarsområderne der vil forme din hverdag:

  • Levere løsninger i høj kvalitet samt overholde budget og tidsplaner.
  • Sikre at projektteamet er fokuseret og arbejder effektivt og godt sammen.
  • Identificere forhindringer i projektet og hjælpe teamet med at håndtere dem.
  • Sikre at vi benytter vores metoder, som er baseret på de mest relevante, agile og lean metoder.
  • Håndtere projektplaner, risici og projektøkonomi.
  • Bidrage til kundens idriftsættelse, herunder test og dokumentation.

Faglige ogpersonlige styrker vi søger i en projektleder:

Vi lægger vægt på, at du er stærk i eksekveringen af dine opgaver. Da løsningerne tager udgangspunkt i et godt samarbejde på tværs, er det væsentligt, at du er en holdspiller af natur og kan bevæge dig på tværs i organisationen.

Vi søger kandidater som:

  • Evner selvstændigt at tage ansvar og styrer egne opgaver og komplekse projekter.
  • Er resultatorienteret og i stand til at lede et team.
  • Har erfaring med levering af softwareprojekter og godt kendskab til agile udviklingsmetoder.
  • Har minimum 3 års erfaring fra en lignede stilling.
  • Er god til at skabe tillid i relationer og kan kommunikere effektivt på tværs af tekniske, politiske og organisatoriske skel.
  • Har en god forståelse for den tekniske del i IT-løsninger.

Vi ser gerne, at du har en kandidatgrad og helst inden for IT, hvor fokus har været på forståelse af processer og IT-understøttelse.

Faglighed, Fællesskab og FNs Verdensmål

Hos cBrain® forener vi høj faglighed med et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi trives – både fagligt og socialt. Derfor prioriterer vi en uformel kultur, hvor der er plads til både ambitioner, nytænkning og humor. Vi er en virksomhed med mange traditioner og vægter sociale events højt.
I cBrain tillægger vi bæredygtighed og klimamål stor betydning. Det er vores ambition at bidrage aktivt til grøn omstilling ved at levere digitale løsninger, der understøtter offentlige myndigheder i at nå deres klimamål. Samtidig arbejder vi systematisk på at integrere bæredygtighed i vores forretning og daglige drift.

Interesseret?

Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser allerede i dagvia det nedenstående ansøgningslink. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Delivery Director Søren Tange på sta@cbrain.com.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om cBrain

cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus grundlagt i 2002 med ca. 230 medarbejdere. Vores F2-platform hjælper lokalt og internationalt offentlige myndigheder med at skabe målbar effektivisering gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser. Over 75 danske myndigheder, herunder størstedelen af ministerierne, benytter F2 som deres digitale platform. cBrains ambition er at revolutionere den offentlige sektor med Commercial Off-The-Shelf (COTS) software, som bidrager til, at regeringer kan digitalisere hurtigere og bedre.

Få mere at vide om cBrain og cBrains produkter på https://www.cbrain.com/

Apply now