Perfekt! Wir leider nicht so wirklich. Unsere Deutschkenntnisse reichen nur für „Danke“, „Bitte“ und um irgendwie eine Bratwurst zu bestellen.
Deshalb suchen wir einen Supportmitarbeiter, der Deutsch, Englisch und Dänisch richtig gut beherrscht.
Wenn du jetzt schmunzeln musstest und dir denkst: „Das bin ja genau ich!“ …dann lies unbedingt weiter und schick uns deine Bewerbung.
Supportkonsulent til cBrains® digitale løsninger
Har du teknisk flair, er nysgerrig af natur og elsker at hjælpe kunderne godt videre? Så er du måske den, vi mangler i vores team.
Hos cBrain søger vi en engageret og analytisk supportkonsulent, der vil være med til at levere førsteklasses 2nd og 3rd level support til vores kunder og sikre en professionel, stabil og effektiv drift af vores digitale løsninger.
Dine primære opgaver
I rollen som supportkonsulent vil du være en central del af vores kundevendte arbejde og den daglige drift. Du vil bl.a. få ansvar for at:
- Visitere incidents i samarbejde med kunden – både via telefon og gennem vores Helpdesk-system
- Indhente og analysere data fra kundernes servermiljø, fx logfiler og konfigurationsfiler
- Følge op på eksisterende incidents og sikre fremdrift – også når opgaven ligger i en anden afdeling
- Deltage i kundemøder, fx ved onboarding af nye kunder eller projektopstart
- Indgå i taskforces ved kritiske hændelser i samarbejde med andre afdelinger i cBrain
- Bidrage til udvikling af nye værktøjer samt løbende optimering af arbejdsgange i Supportafdelingen
Vores forventninger til dig
Hvordan din karriere hidtil har set ud er mindre vigtigt for os. Du behøver ikke have arbejdet med support før – hvis du har teknisk flair og lyst til at lære, sørger vi for resten.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan sætte dig ind i og dokumentere komplekse problemstillinger
- Arbejder struktureret med en analytisk og pragmatisk tilgang
- Tager ejerskab for dine sager og følger issues helt fra oprettelse til løsning
- Hurtigt tilegner dig ny viden og forstår nye løsninger
- Motiveres af at hjælpe andre
- Taler og skriver flydende tysk foruden dansk og engelsk
- Kommunikerer klart med forskellige typer interessenter
Det er en fordel, hvis du kender til F2 eller lignende sagshåndteringssystemer, men ikke et krav.
Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til graden "hemmeligt".
Teamet – et stærkt fællesskab
I Supportafdelingen bliver du en del af et team med forskellige baggrunde, personligheder og kompetencer. Netop vores diversitet gør os stærkere – og vi deler gerne ud af vores viden.
Vi har det sjovt, hjælper hinanden, og vi værner om en kultur, hvor både energi, kemi og kollegialt fællesskab betyder noget. Vi ønsker en kollega, der:
- Bidrager med både faglighed og godt humør
- Tager del i fællesskabet
- Er nysgerrig og villig til at lære
Bliv en del af en social virksomhed i vækst
Hos cBrain er kulturen uformel, og vi lægger stor vægt på trivsel og fællesskab. Vi tror på, at man både kan være ambitiøs og have det sjovt – samtidig.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor faglighed og passion for software er i højsædet
- Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor gode ideer og initiativer omfavnes
- Et stærkt socialt miljø med medarbejderdrevne aktiviteter som løbeklub, gaming, badminton m.m.
- Fokus på en sund balance mellem arbejde og privatliv
Er du vores nye kollega?
Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.
Wir freuen uns auf Ihre Bewerbung.


